Seijiro Shibuya

SEIJIRO SHIBUYA

1878–1917

Hannes stamfar – Avisgrundlægger, jurist og ingeniørpioner i Los Angeles.

Seijiro Shibuya
Seijiro Shibuya (1878–1917)
  • Født: 11. oktober 1878 i Japan
  • Død: 20. juli 1917 i Los Angeles, Californien (39 år)
  • Forældre: Asakichi Shibuya og Tsune Shibuya
  • Ægtefælle: Souko Okamura (1882–1957), gift 4. september 1905 i Tokyo
  • Uddannelse: Hosei Universitet (Tokyo), Law School v. University of Southern California (USC, 1906)
  • Erhverv: Avisredaktør og grundlægger (Rafu Shimpo), erhvervsjurist, jordbruger

Opvækst og rejsen til Amerika

Seijiro Shibuya blev født den 11. oktober 1878 i Japan som den ældste søn i en søskendeflok på otte. Børn af den ældste søn overtog traditionelt familiens virksomhed, men Seijiro valgte en anden vej. Efter eksamen fra Dai Nippon Teikoku Tokyo Seiji Gakko (det nuværende Hosei Daigaku) i 1901 ansøgte han guvernøren i Niigata-præfekturet om tilladelse til at læse økonomi ved University of Pennsylvania i USA.

Allerede i 1889 havde Seijiro lært engelsk i Nagaoka af en lyshåret, blåøjet amerikansk underviser sammen med sin ven Masaharu Yamaguchi. Da Seijiro som 23-årig ankom til San Francisco i 1901, nåede han dog aldrig til Philadelphia. I stedet blev han knyttet til den japanske avis Shin Sekai Shinbun (New World Newspaper) i San Francisco.

Pioner i Los Angeles: Grundlæggelsen af Rafu Shimpo

Avisen i San Francisco ønskede at etablere en afdeling i Los Angeles, og i 1903 grundagde Seijiro Shibuya sammen med vennen Masaharu Yamaguchi og Michiharu Maruyama avisen Rafu Shimpo. Avisen startede som et enkeltblad i trykt duplikering og voksede hurtigt. I 1904 importerede de en rigtig trykpresse fra Japan, og Seijiro fungerede i de første år som både reporter, redaktør og bud, hvor han kørte ud med aviser i Little Tokyo.

I 1904 blev Seijiro optaget på jurastudiet ved University of Southern California (USC). Da han dimitterede den 21. juni 1906, blev han den første japaner med en juridisk kandidateksamen fra USC.

Ægteskab, familie og jordbrug i Burbank

Den 4. september 1905 giftede Seijiro sig i Tokyo med sin ungdomskærlighed, Souko Okamura (1882–1957). Souko var datter af grundlæggerne af en privatejet grundskole i Tokyo og uddannet fra Kunstakademiet for Kvinder (Joshi Bijutsu Gakko) i 1902.

Seijiro bragte sin hustru samt sine to søstre, Tatsu og Tama, med tilbage til Los Angeles. Efter sin eksamen fra USC etablerede Seijiro en jordbærfarm i Burbank, Californien, hvor han boede med familien i et landhus. Han designede et avanceret vandpumpe-irrigationssystem til områdets japanske landmænd. Selvom vandprojektet ikke blev en økonomisk succes, samlede han over ti hestevogne med venner fra Los Angeles til en stor festlig picnic for at fejre fællesskabet.

Livet i Hollywood og organisatorisk arbejde

Efter tiden i Burbank flyttede familien til Hollywood, hvor de boede i et hyggeligt og roligt kvarter. Seijiro ønske var at opdrage sin familie i en amerikansk livsstil; datterne talte japansk til forældrene, men engelsk indbyrdes, og de fejrede jul med juletræ og gaver fra Santa Claus.

Sideløbende med sit engagement i avisen blev Seijiro i 1909 juridisk rådgiver og direktør for City Market of Los Angeles – et stort grøntmarked etableret for at hjælpe asiatiske landmænd. I 1910 blev han den første formand for den japanske lokalforening Niigata Kenjin Kai i Sydcalifornien.

Sygdom og eftermæle

I 1911 overtog Seijiros svoger ledelsen af Rafu Shimpo, og Seijiro trådte ind som general manager. I 1915 blev Seijiro imidlertid alvorligt syg af tuberkulose. Det blev besluttet at sende hans hustru Souko og døtrene tilbage til Japan, mens Seijiro blev i Los Angeles under behandling.

Seijiro Shibuya afgik ved døden den 20. juli 1917 i Los Angeles, blot 39 år gammel. Hans aske blev ført tilbage til Japan og bisat ved Chokoji-templet i Nagaoka, Niigata. Souko overlevede sin mand med 40 år og blev ved sin død i 1957 stedt til hvile ved hans side.

Seijiro Shibuyas søskende

Seijiro var den ældste af otte søskende. Nedenfor ses oversigten over søskendeflokken og deres efterslægt:

Nr. Navn & Leveår Ægtefælle Bemærkninger
1 Seijiro Shibuya (1878–1917) Souko Okamura (1882–1957) Stamfar (Hannes slægt). Grundlægger af Rafu Shimpo.
2 Tatsu Shibuya Eikichi Inose Emigrerede til USA. Adopterede nevøen Naoshi.
3 Tama Shibuya Dr. Asazo Nishikata Manden var læge ved USC. Flyttede siden til Manchuriet.
4 Søn Døde som 14-årig.
5 Shoji Shibuya Fusa Hokura Uddannet fra Waseda Universitet.
6 Søn Døde som 5-årig.
7 Matao Shibuya Døde som ung mand.
8 Søster Døde i en ung alder.

Seijiro og Soukos børn & efterslægt

Oversigt over Seijiro Shibuya og Souko Okamuras døtre samt børnebørn:

Barn (1. generation) Ægtefælle Børnebørn (2. generation)
Kimiko Shibuya
Født 1906 i Burbank
Koji Shimomura (adopteret i familien som Shibuya) Asako, Michiko, Kyouko
Yoshiko Shibuya
1908–2013 (Mormor)
Seijiro Inose (1897–1993) Kenichi, Kiyoko (Rose), Hiroko (Helen),
Lily Yuriko Inose (m. David Nakatani)
Yaeko Shibuya
Født 1910 i Hollywood
Tsuneo Nagakura Yoshio Nagakura
Chiyo (Chiyoko) Shibuya
1912–1919
Døde som barn (7 år gammel)
FamilySearch Oversigt
FamilySearch Oversigt over Shibuyas slægt (2026)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hannes Slægt